IGS Rådgivende Ingeniører ApS

IGS har siden 1972 udført ingeniørrådgivning inden for byggeri og anlæg. Vores kundekreds omfatter en række sjællandske kommuner, forsyningsselskaber, private bygherrer, flere større industrivirksomheder, vandværker samt flere byggefirmaer.

Opgaverne er en bred vifte af bygge- og anlægsopgaver, herunder vej/sti- og kloakanlæg, regnvandsbassiner, byggemodninger og erhvervsbyggeri. Vi medvirker fra ide til færdigt projekt og i nogle projekter også i driftsfasen.

IGS udfører endvidere rådgivning og huseftersyn samt udarbejdelse af tilstandsrapporter, energimærker og beregning af energiramme for bygninger for private.

IGS har kontor i Bjæverskov, mellem Ringsted og Køge. Vi beskæftiger pt. 8 medarbejdere, der har mange års erfaring med projektering , projektledelse og bygherrerådgivning.

IGS ejes af Børge Zinck-Madsen og Michael Wejendorp, der begge er med i den daglige drift.